Download PDF

Dialekter i film og reklamer

Flere nyere spillefilm har gjort brug af dialekter. Et særligt eksempel er Frelle Petersens film Onkel (2019).

Onkel er med hensyn til sine sproglige valg en helt speciel dansk film. Alle de medvirkende taler sønderjysk – og et sønderjysk der hører hjemme i den specifikke egn omkring Tønder, hvor filmen er optaget.  Skuespillerne er alle lokale og er castet  inden for en radius af 15 kilometer for at sikre autenticitet og den helt rigtige lokale sønderjyske dialekt.

Filmen er tilgængelig på ”Filmstriben” og er oplagt at arbejde med i tilknytning til et forløb om dialekter

Introduktion til Onkel på Filmstriben:

Kris på 27 er yderst beskyttende overfor sin halvinvalide onkel, som hun driver et mindre landbrug sammen med. De har et nært forhold og stor forståelse for hinanden, selv om de tilbringer det meste af deres finurlige hverdag i tavshed. Da Kris redder en kalv under en fødsel, bliver hendes interesse for dyrlægefaget igen vakt, og hun udvikler et venskab med den snakkesalige dyrlæge Johannes og opdager langsomt at der er et liv udenfor gården. Hun møder den unge Mike, som ser lige gennem hendes reserverede personlighed, sød musik opstår mellem dem, og et skelsættende spørgsmål presser sig på. Hun må beslutte om hun vil blive på gården eller følge sit hjerte og sine spirende drømme… En dybt troværdig, bevægende og helt særlig film.

Opgaver

Opfør selv enkelte af scenerne på rigsdansk. Hvad betyder det for dialogen og opfattelsen af den konkrete scene, at det sønderjyske er væk.

Find konkrete sønderjyske vendinger. (se f. eks. 0.26.33)

Opfør selv enkelte af scenerne på rigsdansk. Hvad betyder det for dialogen og opfattelsen af den konkrete scene, at det sønderjyske er væk.

Til brug for den sidste øvelse ses nedenfor udskrifter af tre korte scener, hvor dialogen er skrevet på rigsdansk.

Dialoger fra Onkel skrevet på rigsdansk:

0:23.57-0:24.16

Onklen: Hvad er der nu galt med den?
Dyrlægen: Ja, sådan set ikke rigtig noget den her gang.
Onklen: Nå. Jamen så er der jo mere tid til kaffen.
Dyrlægen: Nej desværre er vi nok nødt til at springe over den her gang. Men du kan sige til Kris, at kalven har det fint.
Onklen: Jo
Dyrlægen: Farvel.
Onklen: Ja, farvel.

0:26.48-0:27.47

Naboen: Har du fået assistent?
Dyrlægen: Ja, det er Kris ovre fra Stenbjerg.
Naboen: Det kan jeg da godt se. Hvordan har din onkel det?
Kris: Fint.
Naboen: Jeg forstår ikke, at han ikke sælger den gård. Han kan da ikke klare alt det arbejde.
Dyrlægen: Kris hun knokler jo. Og de klarer det jo faktisk fint, de to.
Naboen: Ikke hvis hun skal lave alt dit arbejde.
Dyrlægen: Det kan jeg godt se…Faktisk blev Kris optaget på dyrlægestudiet lige efter gymnasiet.
Naboen: Og så vil du hellere være landmand?
Kris: Ja.
Dyrlægen: Kris…kunne du ikke lige gå ud i bilen efter nogen lange handsker?
(Kris går)
Naboen: Hun er en speciel pige.
Dyrlægen: Ja, men hun har heller ikke haft det lige let.
Naboen: Nej, det var en grim måde hun mistede sin far på.
Dyrlægen: Det kunne han faktisk ikke være bekendt.
Naboen: Han kom vist aldrig over, at han mistede Joan.
Dyrlægen: Nej, men han havde da for fanden en datter,

1:05.00-1:06.40

Mike: (peger på stæreflokken – sort sol) Nu kommer de derude…Har du været herude før?
Kris: (ryster på hovedet) Men det er flot.
Mike: Har du aldrig haft lyst til..at flytte et andet sted hen?
Kris: Altså som København eller sådan noget?
Mike: Ja, eller….et andet sted? Ja, for du har aldrig boet andre steder end hernede, har du det?
Kris: Nej, men det er jo også lidt svært. Vi har stadigvæk malkekøerne og høsten hvert år.
(De går hen til parkeringspladsen. Onklen går bagved med sin rollator)
Mike: Ja, jeg har i hvert fald hygget mig, men det er jo ikke så svært i dit selskab. (onklen vender sig om mod ham) Ja eller… i jeres selskab.
Mike: Jeg kan godt lide, hvad du har gjort med krøllerne og sådan. Det ser godt ud.
Onklen: Ja, det er jo også mig, der har klippet spidserne.
Mike: Okay
Onklen: Jamen, så tak for i dag. Giver hånd
Kris: Ja (giver hånd)…farvel

Opgave til Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor:

En lignende øvelse kan laves på baggrund af filmatiseringen af Erling Jepsens roman Kunsten at græde i kor. Også denne film foregår på sønderjysk. Her er nogle af de medvirkende sønderjyder, mens andre er skuespillere, der har lært sig den sønderjyske dialekt.

Der er brugt dialekt i andre film fra den seneste tid, f.eks. i TV-serien Badehotellet, hvor de lokale og mange af de ansatte taler med en jysk dialekt. Sammenlign serien Badehotellet med spillefilmen Onkel med henblik på anvendelsen af dialekter. Hvorved adskiller filmen Onkel sig fra Badehotellet dialekt-brug?

Hvad havde det betyder for Badehotellet og seriens målgruppe, hvis der – for troværdighedens skyld – havde været anvendt autentiske vestjyske og nordjyske dialekter fra 1930-erne? Find selv dialekterne på dialektkortet på dialekt.dk og lyt til dem.

Hvad havde det betydet for serien, hvis alle karaktererne havde talt et ensartet rigsdansk, og der ikke havde været anvendt dialekt overhovedet?

Dialekt i tegne- og animationsfilm

I 2011 kunne man i medierne følge en debat om hvordan dialekter optræder i tegnefilmene. Dialektforsker Pia Quist fra Københavns Universitet pegede på at jyske dialekter typisk blev brugt til at karakterisere dumme, utjekkede og naive figurer.

”Jyske dialekter bliver brugt til at fremstille nogle typer, som er naive, og som lige er kommet ind med fire-toget. Det er meget sjældent, at man ser, at en figur, der skal tages alvorligt, taler dialekt, fordi vi har en indgroet norm i den danske kultur om, at dialekter, det er noget, vi gerne må grine af.” (…) ”At vi ler af de folk, der har dialekt, er en af de allermest effektive dialektdræbere, vi har. For det er jo klart, at hvis ens sprog er sådan et, der bruges i mediebilledet som noget, der er morsomt, så skynder man sig at aflægge det, hvis man selv gerne vil tages alvorligt.”

(DR Kultur 30.3 2011 ”Dumme tegnefilmfigurer taler dialekt”).

Skuespilleren Lars Hjortshøj, der har lagt stemme til mange tegnefilmsfigurer, kommenterede kritikken således:

”Der er rigtig mange børn, der vokser op med en dialekt og tænker ved sig selv “jeg taler slet ikke som nogle af dem, jeg hører i medierne. Jeg må åbenbart være et meget anderledes barn”. Så jeg håber da, at nogle af de jyske børn måske kan genkende sig selv i dialekten”(…) ”Jeg synes, det er en meget, meget bekymret sprogforsker. Man skal fokusere på, at dialekter er repræsenteret på godt og ondt. De afspejler bare det sammensatte og mangfoldige samfund, vi lever i, også rent sprogligt”(…) At tegne- og animationsfilmfigurer med dialekter ofte er typer, der ligger fjernt fra førsteelskerrollen eller helten, ved Lars Hjortshøj godt: ”I den jyske dialekt, der er jo noget naivt og enfoldigt, så der er sikkert nogle, der sidder og tænker, det passer godt til den her rolle. Men jeg synes personligt, at de skæve roller som regel er mere interessante og har lidt mere at byde på end førsteelskeren. Så jeg er sgu ligeglad med, hvad de bruger dialekten til.”

(DR Kultur 30.3 2011. ”Lars Hjortshøj: Dialekter i tegnefilm er vigtige”)

Endelig havde Lars Thiesgaard (dialoginstruktør i tegne- og animationsfilm)  bl.a. følgende kommentar:

”Jeg synes, at dialekter signalerer charme og varme, og nogle, der måske er lidt tættere på, hvad det egentlig handler om. Og det er da en cadeau til dialekterne. (…) For mig er det positivt at have dialekterne med, og jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt flere i spil. Jeg synes også, at man sagtens kan brede dem mere ud, end man måske gør i dag. Nogle gange kan jeg også godt drømme om en tegnefilm, hvor hovedrollen snakkede en dialekt. Det kunne være sjovt og interessant. Eller hvor alle snakkede sønderjysk for eksempel”.

(DR Kultur 30.3 2011 ”Dumme tegnefilmfigurer taler dialekt”)

Debatten i 2011 forholdt sig bl.a. til tegne- og animationsfilmene Biler (2006) Terkel i knibe (2004) Bjørnebrøde(2003). Kender I andre (evt. nyere) eksempler på animations-og tegnefilm, der anvender dialekt? Hvordan bruges dialekterne her? Er dialekterne med til at fremstille figurerne på en særlig karakteristisk måde?

Opgaver 

Tag stilling til debatten:

Har Pia Quist ret, når hun kritiserer brugen af dialekter i tegne- og animationsfilm for at være stereotyp? Og bliver det en ”dialektdræber” i samfundet?

Eller betyder dialekter i tegne- og animationsfilm tværtimod, at dialekterne synliggøres på positiv vis? Giver de identifikationsmuligheder for børn, der f.eks. taler jysk?

Opgaver til dialektbrug i reklamer

Find aktuelle reklamer, hvor vi møder dialekter.
Hvilken virkning giver dialekterne i reklamer?
Signalerer f.eks. jyske dialekter troværdighed/autenticitet/stabilitet? Eller måske naivitet/”bondskhed”?
Bruges dialekterne til at give reklamen et humoristisk præg/skabe karikaturer?

Ældre, nærmest ikoniske reklamer finder vi hos firmaet ’Jysk’, hvor Lars Larsen med sit sindige jyske tonefald fortalte danskerne, at ”Mit navn er Lars Larsen. Jeg har et godt tilbud til dig”.

Denne særlige markedsføringsstrategi var kendetegnende for firmaet fra 1980erne og et godt stykke ind i det nye årtusind.

Eksempler på Jysk-reklamer:

https://www.youtube.com/watch?v=sgtM2O1reIU

https://www.youtube.com/watch?v=YLwl2n5lsP4

Hvilken rolle spillede den jyske dialekt i brandingen af firmaet ’Jysk’?

Vi vil gerne rette en stor tak til begge fonde, Undervisningsministeriet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for deres støtte.

Hjemmesiden er optimeret til nyeste version af følgende browsere: Chrome, Firefox, Safari og Edge.