Download PDF

Sprogdebat på Færøerne

På Færøerne er der stærke bestræbelser på at værne om det færøske sprog, bl.a. ved at forsøge at forhindre at der optages for mange danske eller engelske ord i færøsk. Denne holdning kalder man for ’sproglig purisme’. Tilsvarende drejer en del af sprogdebatten sig om hvilken betydning man som færing bør tillægge sprog. Her er der forskellige holdninger: Nogle mener at sprog bare er et kommunikationsredskab, mens andre tillægger sprog en betydning som et udtryk for identitet.  

Sproglig purisme på Færøerne

I Mål og Mæle 4 2013 skriver Karoline Kühl følgende:

”[…] vækkelsen af den nationale stolthed og politiske bevidsthed sammen med den sproglige bevidsthed på Færøerne sidst i 1800-tallet var stærk, og den fokuserede forståeligt nok meget på afgrænsningen fra kolonialmagten Danmark og det danske sprog. Dette har også dannet grobund for den sproglige purisme på Færøerne, som arbejder på at undgå »danismer« i færøsk, og på at skabe nye færøske ord for nye forhold, som ikke er dækket af det »originale« færøske ordforråd (ikke ulig den islandske sprogpolitik). Dertil kommer, at dansk har været forvaltningens og handelens sprog. Det har derfor historisk ikke spillet nogen stor rolle på de afsidesliggende øer, og det har ikke dækket dagligdagsemner blandt færingerne. I dag anses dansk som et nødvendigt og nyttigt lingua franca. Dansk spiller i den forstand en rolle svarende til engelsk i Danmark”.

https://www.xn--mlogmle-exan.dk/MoM-arkiv/MoM_35/MoM35_4.pdf

Ordforklaringer

Purisme: I en sproglig sammenhæng betyder det sprogrensning – bestræbelse på at udrydde fremmedelementer fra modersmålet. Den kan enten have en radikal karakter, dvs. ende i et forsøg på at udrense alle dele af sprog, som har fremmed oprindelse, eller være mere moderat og kun være et forsøg på at forhindre optag af nye låneord fra fremmede sprog.

Lingua Franca: Et fælles sprog der benyttes kommunikation mellem mennesker og har et praktisk kommunikativt formål. Udtrykket anvendes især om et sprog, der er fremmedsprog for begge parter.

Opgave: At lære dansk eller ej?

I undervisningsfilmen ’Dansk på Færøerne’ vises forskellige syn på, om det er vigtigt at lære dansk.

Hvilke holdninger præsenteres, og af hvem?

Hvilke begrundelser gives der i filmen for de to grundsynspunkter?

Perspektivér til ovenstående citat fra Karoline Kühls artikel i tidsskriftet Mål og Mæle.

Opgave: Hvad skal men egentlig med et puristisk sprog?

Tag stilling til nedenstående citat fra filmen. Hvilket sprogsyn kommer til udtryk her? Er sprog udtryk for identitet eller bare et kommunikationsredskab?

Er I enige i udsagnet i citatet? Supplér i så fald med yderligere argumentation eller kom med modargumenter, hvis I er uenige.

Nedenstående er et uddrag af samtale mellem Birita Birgitsdóttir Lützen (færøsk folkeskoleelev i 9. klasse) og Ole Wich (forfatter og kunstner, oprindeligt fra Danmark, har boet på Færøerne i 40 år). Samtalen sker i minut 9.48-11.33 i undervisningsfilmen ’Dansk på Færøerne’.

Hvad nu hvis sprog ikke betyder så helvedes meget. Jeg mener ikke, sprog betyder så meget. Jeg er fuldstændig ligeglad med sprog, på den måde. Jeg er interesseret i kommunikation. (…) Sprogbrugsproblematik er underlagt nogen politiske agendaer. (…) Hvor tror du det kommer fra, at der ikke må være dansk i færøsk? (…) Hvad skal man egentlig med et puristisk sprog? Det kan ikke bruges til en skid. Dansk det er bare sådan en dørmåtte, som andre kulturer kommer og smører deres ben af på” (Ole Wich; 10.22-11.22)

Opgave: Sprogrensning på dansk? Ud med “streaming”, “lighter” og “chat”?

Perspektivér til danske forhold. På hvilke områder har den færøske sprog-purisme en helt særlig historisk og politisk baggrund der adskiller sig fra danske begrundelser for dansk sprog-purisme?

Drøft om det danske sprog efter jeres mening er for påvirket af ord med ikke-dansk oprindelse. Oplever det danske sprog et såkaldt ”domænetab” i forhold til f.eks. engelsk? Er den fremmedsproglige påvirkning et problem eller er det blot udtryk for en levende udvikling på baggrund af globaliseringen?

Hvad skulle ændres i det danske sprog, hvis man her skulle gennemføre en puristisk sprogrensning? Hvad ville det betyde for vores sprog?

Prøv selv at finde danske erstatninger for ord med f.eks. engelsk oprindelse.

Dansk Sprognævn har ind imellem forsøgt at præsentere mulige danske afløserord for fremmedord. De har dog sjældent vundet rigtigt indpas i sproget. Overvej hvorfor?

 

Vi vil gerne rette en stor tak til begge fonde, Undervisningsministeriet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for deres støtte.

Hjemmesiden er optimeret til nyeste version af følgende browsere: Chrome, Firefox, Safari og Edge.