Download PDF

To sange og to forskellige måder at se det danske sprog på

Her sammenlignes Benny Andersens digt Det danske sprog i den store verden med Oehlenschlägers Der er et yndigt land med henblik på hvordan sangene fremstiller det danske sprog.

Benny Andersen: Det danske sprog i den store verden

Ved Benny Andersens død var der megen fokus på hans rolle som ”Danmarks nationalskjald”. Selv havde han imidlertid megen fokus på Danmarks placering i en global verden – også i forhold til det danske sprog. Det fremgår af digtet Verdensborger i Danmark fra digtsamlingen af samme navn (1995)

BENNY ANDERSEN:
Verdensborger i Danmark

Som barn lærte jeg gode gamle danske børnedanse
med fremmedartede navne
Scottish
Rheinlænder
Tyrolervals
Lanciers
Som ung: Engelsk vals
argentinsk tango
brasiliansk samba
men jeg danser dem temmelig dansk

Jeg blev konfirmeret i en religion
der stammer fra Mellemøsten
Aladdins vidunderlige lampe
Det flyvende tæppe
Sindbad Søfareren
Ali Baba og de fyrretyve røvere
Sesam Sesam luk dig op!

Da jeg skrev mine første kærlighedsbreve
ristede jeg aldrig runer
som de gamle nordboere
faktisk er jeg ret sløj til runer
jeg brugte latinske bogstaver
og dem ku hun godt forstå!

Jeg drikker Javakaffe og Ceylonte
fransk rødvin
spansk sherry
skotsk whisky
vestindisk rom
russisk vodka
men uanset hvor meget jeg drikker
sejler jeg op ad åen på dansk!

Og sproget jeg synger og taler
er vævet sammen af ord fra hele verden
ikke bare fra tysk, engelsk og fransk
Næ, hør mit grønlandske:
anorak- kajak – tupilak
Tyrkisk: yoghurt – kiosk
Finsk: sauna
Arabisk: almanak – kaffe
Kinesisk: te
Mexikansk: tomat
Australsk: boomerang – kænguru
Sydafrikansk: apartheid
Jeg ku blive ved – så det gør jeg:
Japansk: kimono – karate
Malajisk: bambus – asie
Indisk: bungalow – pyjamas
Jeg kan dem udenad i søvne
Ord fra hele den kværnende klode
mødes i min mageløse mund
og for hver gang jeg udtaler dem
lyder de mere og mere som danske

Min skjorte er indisk
mine sko italienske
min bil japansk
mit ur fra Schweiz – eller Hong Kong
men midt i det hele er jeg så pæredansk
Alverden samles i mig
og blir godt rystet sammen!

Sesam Sesam luk dig op…
Eller er det mig der er Sesam?
I hvert fald vil jeg lukke mig op!

Fra Benny Andersens digtsamling Verdensborger i Danmark og andre digte om danskere, 1995

Opgaver

Hvordan skildrer Benny Andersen Danmark i en global verden?
Hvilken betydning har verden omkring os på vores danske sprog? Giv eksempler på låneord i teksten. Hvor stammer låneordene fra?
Det danske optræder direkte i følgende passager:

”Som barn lærte jeg gode gamle danske børnedanse
med fremmedartede navne (…)
men jeg danser dem temmelig dansk”

men uanset hvor meget jeg drikker
sejler jeg op ad åen på dansk!”

” Ord fra hele den kværnende klode
mødes i min mageløse mund
og for hver gang jeg udtaler dem
lyder de mere og mere som danske”

 ”men midt i det hele er jeg så pæredansk”

Hvilken holdning til danskhed udtrykker Benny Andersen i digtet? Hvordan skildrer han det danske? Fremstilles danskheden truet af det fremmede, som det kommer til udtryk i sprog, kultur og forbrug?

Læg mærke til beskrivelserne af det globales indtog i det danske sprog og i jeg´ets identitet.

”Og sproget jeg synger og taler
er vævet sammen af ord fra hele verden”

 ”Ord fra hele den kværnende klode
mødes i min mageløse mund”

 ”Alverden samles i mig
og blir godt rystet sammen!”

Hvilke billeder bruger Benny Andersen her til at skildre den globale mangfoldighed. Hvad betyder disse billeder for det syn på mangfoldigheden, som kommer til udtryk i teksten?

Til slut vender Benny Andersen tilbage til udtrykket fra 1001 nats eventyr, som også optræder tidligere i digtet:

Sesam Sesam luk dig op…
Eller er det mig der er Sesam?
I hvert fald vil jeg lukke mig op!

Benny Andersen refererer her til eventyrets fattige brændehugger Ali Baba som af de fyrretyve røvere lærte løsenet: ”Sesam sesam luk dig op”, der åbnede indgangen til det eftertragtede, til skattens magiske hule. Hvorfor vælger han således at skabe en intertekstuel reference til et orientalsk eventyr frem for til en dansk eller nordisk folkefortælling?

 Og hvordan kan man fortolke den sidste sætning ”I hvert fald vil jeg lukke mig op!” Hvad vil jeg´et lukke sig op for?

Hvordan er digtets sproglige udformning? Læg også mærke til både det lyriske/poetiske talesprogsprægede. Hvordan passer det indholdsmæssige med det sproglige udtryk. Sammenlign med Poul Henningsen: For mig er sprogets klang. Er der ligheder til trods for de næsten 60 år, der er imellem de to teksters tilblivelse?

Sammenfat iagttagelserne. Hvad er digtets samlede idé, især med fokus på synes på sproget?

Oehlenschlägers ’Der er et yndigt land’

Nedenfor er strofe 4 – 8 af Oehlenschlägers Fædrelandssang fra 1819 citeret i den originale retskrivning:

4.Vort Sprog er stærkt og blødt,
Vor Tro er reen og luttret
Og Modet er ei dødt.
Og hver en Dansk er lige fri,
Hver lyder tro sin Konge,
Men Trældom er forbi.

5.Et venligt Syd i Nord
Er, grønne Danarige,
Din axbeklædte Jord.
Og Snekken gaaer sin stolte Vei.
Hvor Ploug og Kiølen furer,
Der svigter Haabet ei.

6.Vort Dannebrog er smukt,
Det vifter hen ad Havet
Med Flagets røde Bugt.
Og stedse har sin Farve hvid
Dit hellige Kors i Blodet,
O Dannebrog, i Strid.

7.Karsk er den Danskes Aand,
Den hader Fordoms Lænker,
Og Sværmeriets Baand.
For Venskab aaben, kold for Spot,
Slaaer ærlig Jydes Hierte,
For Pige, Land og Drot.

8.Jeg bytter Danmark ei,
For Ruslands Vinterørkner,
For Sydens Blomstermai.
Ei Pest og Slanger kiende vi,
Ei Vesterlandets Tungsind,
Ei Østens Raseri.

Sammenlign Benny Andersens digt med Oehlenschlägers Fædrelandssang med henblik på det billede af sproget, nationen og det fremmede, som det fremstår i sangene.

Vi vil gerne rette en stor tak til begge fonde, Undervisningsministeriet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for deres støtte.

Hjemmesiden er optimeret til nyeste version af følgende browsere: Chrome, Firefox, Safari og Edge.