Download PDF

Hvordan opfattes dialekttalende?

Hvordan skildrer sanger og musiker Rikke Thomsen i undervisningsfilmen ’Nye og gamle dialekter’ udviklingen i synet på dialekttalende mennesker? (5.44-6.49) Kan I genkende denne udvikling – både i forhold til jeres egen holdning og i medierne? Kan Rikke Thomsens egen store popularitet ses i denne sammenhæng?

Lyt til dialekter!

Gå ind på https://dialekt.ku.dk/dialektkort/ hvor man finder et kort over Danmark der giver mulighed for lydprøver og præciserer hvor i Danmark, de enkelte dialekter hører til.

Dialekt.dk præsenterer selv dialektkortet således: ”Hvordan taler man i Skæve, Højer og Ibsker? Bliv meget klogere på dette kort med lydprøver. Her kan du høre lydklip med talesprog fra hele Danmark, mens du følger med i udskrifterne. Du kan også søge efter forskellige dialekttræk og se, hvor i landet de optræder.”

Opgaver

Find jyske, fynske, sjællandske dialekter på dialektkortet (markeret med rødt) og lyt til dem. Læg f.eks. mærke til, hvordan ordet ”jeg” bliver udtalt i Elling (Nordjylland), Dragør (Sjælland), Marstal Landsogn (Fyn) og Vojens (Sønderjylland). Er der andre forskelle, lægger I mærke til?

Find eksempler på regionalsprog (markeret med blåt). Lyt f.eks. til sønderjysk, fynsk, sjællandsk og højkøbenhavnsk. Hvordan fremstår de sammenlignet med de ældre, lokale dialekter?

Kan I enten i nogle af dialekterne eller nogle af regionalsprogene genkende træk (måske bare en sprogtone) fra mennesker, I kender – ældre familiemedlemmer eller andre?

Overvej, hvordan I umiddelbart opfatter forskellige dialekttalende fra dialektkortet. Hvorledes opfatter I f.eks. den talende fra:

Vestjylland, Sønder Bork (Vestjylland)
Varnæs (Sønderjylland)
Vester Skerninge (Sydfyn)
Udby (Sjælland)

Overvej, hvorfor vi ofte forbinder dialekter med bestemte personlighedstræk. Hvilke konsekvenser kan det have, at vi let gør os disse umiddelbare forestillinger?

Dialekt i litterære genrer

Der er flere eksempler på skønlitteratur, der benytter dialekt. Det gælder f.eks. Steen Steensen Blicher ’Æ Bindstouw’ og Jeppe Aakjærs sang ’Skuld gammel Venskab rejn forgo’ (1927).  Sangen er en gendigtning af  Robert Burns´s skotske venskabsdigt ’Auld lang syne’, og mange steder er det en tradition at den afsynges ved afslutningen af en fest som markering af fællesskab.

Om sangens og historie og traditioner se https://www.hojskolesangbogen.dk/om-sangbogen/historier-om-sangene/s/skuld-gammel-venskab-rejn-forgo/. Sangen kan høres i mange optagelser der ligger på nettet.

Overvej hvad den jyske dialekt betyder sangen og for den betydning, den har fået.

Når man arbejder med skønlitterære tekster hvor der optræder replikker (f.eks. litterære prosatekster som roman og novelle eller dramatiske tekster som skuespil), kan det være relevant undersøge om forfatteren har anvendt den såkaldte replikindividualisme. Replikindividualisme vil sige, at den talende har en særlig sprogbrug. Det kan man både se i nyere tekster og i tekster fra f.eks. det moderne gennembrud.

I Herman Bangs impressionistiske tekster er det ofte således at han udelader det såkaldte inquit (angivelse af, hvem der taler) for at skabe et scenisk øjebliksbillede. Alligevel kan man identificere den talende pga. replikindividualismen.

Find eksempler på forfatteres brug af replikindividualisme hvor denne er præget af dialekt. 

Vi vil gerne rette en stor tak til begge fonde, Undervisningsministeriet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for deres støtte.

Hjemmesiden er optimeret til nyeste version af følgende browsere: Chrome, Firefox, Safari og Edge.