Download PDF

Kodeskift

Sprog kaldes for koder, dvs. at f.eks. dialekt er én kode, og rigsdansk er en anden kode. Når man skifter fra en kode til en anden, taler man altså om kodeskift. Det kaldes også for kodeskift, når brugere af dansk som andetsprog skifter mellem deres modersmål og andetsprog (se dialekt.dk).

Årsager til kodeskift

At en sprogbruger foretager et kodeskift og skifter fra dialekt til standarddansk og omvendt, kan have flere forskellige årsager:

“Så modtageren kan forstå mig”
Dialekter kan skabe forståelsesproblemer. En dialekttalende kan eksempelvis ringe til en offentlig instans og være bange for ikke at blive forstået. Det får ham til fra samtalens start at droppe dialekten og i stedet tale en form for standarddansk så han er sikker på at modtageren forstår ham.

“Så jeg undgår negative reaktioner”
Omverdenens reaktioner på den talendes sprog har konsekvenser. Kun meget få mennesker synes det er herligt at blive gjort til grin eller grint ad. Hvis den dialekttalende tidligere er blevet drillet eller latterliggjort på grund af sit sprog, kan disse oplevelser betyde at hun for fremtiden undlader at bruge sin dialekt og i stedet skifter til standarddansk. Problemet er bare, at den dialekttalende også kan opleve negative reaktioner fra andre dialekttalende, hvis hun skifter fra dialekt til standarddansk. Så er hun pludselig “fin på den”. Vi kalder dette den dialekttalendes dilemma.

“Så jeg bliver betragtet som mere smart”
Mange dialekttalende har klart fornemmet den nedvurdering af deres dialekt som også kommer til udtryk i undersøgelser om sprogholdninger. Den dialekttalende ønsker ikke at blive betragtet som rar, men halvdum, langsom og landlig. Derfor kasseres dialekten.

“Så jeg bliver fri for at tale min dialekt”
Den dialekttalendes egen holdning til sin dialekt spiller også ind. Hvis man vurderer sin egen dialekt lavt og standarddansk højt, er man mere tilbøjelig til at skifte sprog. Det kan jo også være at man selv synes at ens dialekt lyder grim, og bevidst vælger den fra fordi man ikke kan lide den.

“Så jeg gør ligesom alle de andre”
Fordi den standarddanske dialekt bruges overalt – i skolen, på uddannelsesinstitutioner og i massemedierne lærer sprogbrugerne fra de er helt små at standarddansk er det “korrekte” sprog. Det sprog man lærer i skolen og på uddannelsesinstitutioner, og som man altid hører i massemedierne, kommer man meget let til at betragte som “det rigtige dansk” og “det bedste dansk”. Det siges ingen steder direkte at tingene forholder sig sådan, men det vises. Og derfor vil mange sprogbrugere bestræbe sig på at efterligne dette sprog.
Konsekvensen bliver at man gemmer dialekten til kaffen hos tante Oda – hvis man overhovedet tager den frem der.”

Opgave

Kan der være andre årsager til kodeskift end dem, der er beskrevet ovenfor? Kan man f.eks. forestille sig sammenstød mellem dialekt og akademisk fagsprog? Det kan måske opleves som svært for en studerende at drøfte meget fagspecifikke problemstillinger på sønderjysk?

Hvis det er tilfældet, handler det så blot om konventioner?

Hvordan vurderer I kodeskift? Bør man så vidt muligt holde fast i sin dialekt i så mange sammenhænge som muligt, eller kan det være hensigtsmæssigt at skifte?

Andre skift i hverdagens kommunikation

Vi taler ikke nødvendigvis ens til vore venner, vores undervisere og den ansatte i kommunen. Skulle vi hilse på dronningen, ville sproget nok være et andet end det vi anvender i fodboldklubben.

Opgaver

Der kan være mange årsager til at skifte fra den ene udtryksform til den anden: Brug af et slangpræget og måske råt og seksualiseret ungdomssprog eller gadesprog vil være upassende overfor læreren eller bedsteforældrene. Unge med indvandrerbaggrund er ofte meget bevidste om det forhold og kan skifte hurtigt og effektivt fra den ene til den anden sproglige kode. Samtidig vil et internt gruppesprog ofte virke indforstået og ekskluderende, hvis det anvendes overfor mennesker udenfor gruppen. Ovenstående tilfælde drejer sig om høflighedsprincipper. Kan I nævne andre årsager til, at man skifter sproglig udtryksform?

Drøft med hinanden, hvornår og i hvilke sammenhænge I selv foretager skift i jeres måde at udtrykke jer på. Hvor ofte foretager I sådanne skift? Sker det helt instinktivt, eller er det noget, I bevidst tænker over?

Giv konkrete eksempler på ord og vendinger, som I ville sige i én sammenhæng, men aldrig i en anden.

Hvordan ser I på, at man ”skifter sprog? Som udtryk for manglende mod til at holde fast i sin egen udtryksmåde? Eller som udtryk for at man er en kompetent sprogbruger med mange sproglige udtryksmåder og evne til at vurdere hvad der er passende eller hensigtsmæssigt i en social sammenhæng?

Hvilken rolle spiller sociale medier i forhold til skift i sproget. Inddrag gerne Erving Goffmanns sociologiske begreber facework (frontstage/backstage).

Vi vil gerne rette en stor tak til begge fonde, Undervisningsministeriet og Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig for deres støtte.

Hjemmesiden er optimeret til nyeste version af følgende browsere: Chrome, Firefox, Safari og Edge.